Hvad skal man give i dåbsgave?
april 27, 2022Har du en barnedåb i vente i den nærmeste fremtid? Barnedåbsfester er typisk meget stille og rolige, fordi det trods alt er et lille barn, som er i fokus. Derfor skal man faktisk ikke tænke alt for meget over det – udover at man selvfølgelig skal finde en god gave til den lille. Men hvad giver man egentlig til et lille barn, som sikkert ikke engang ved, at det er ham eller hende, der bliver fejret den pågældende dag? Der er lidt forskellige veje, man kan gå, så derfor får du herunder lidt inspiration til, hvad du kan give i dåbsgave, og hvad der måske passer bedst til den relation, du har til barnet og forældrene.
En personlig gave til barnet
Et meget populært valg, når man skal finde på en god dåbsgave til barnet, er den personlige gave, som barnet nok ikke kan bruge så meget i de yngre år, men som vil få mere og mere værdi op gennem livet. Det er typisk også en gave, man giver, hvis man kender forældrene meget godt og altså derfor også regner med at skulle være en del af barnets liv i fremtiden. En sådan gave kunne eksempelvis være en bog – det kunne være klassikere som H. C. Andersens eventyr, en Astrid Lindgren bog eller måske en bog om Mumitrolden og hans venner. Derudover kan det også være meget personligt med et fint smykke af en art. Men det kommer selvfølgelig også meget an på, hvem du er og hvilke værdier du gerne vil fremhæve overfor barnet.
Gaver som er gode for både barnet og forældrene
En anden gave, som også altid er en sikker vinder, er den type gave, som både kan bruges af forældrene og barnet. Det er nok særligt praktiske ting, men legetøj kan også sagtens høre under den kategori. Du kan eksempelvis kigge nærmere på produkterne fra Liewood, som kommer i mange forskellige dyreformer, og hvor der også er meget forskelligt at vælge imellem. Så kan du måske tænke over, hvad nybagte forældre mest har brug for – til en barnedåb er den slags gave nemlig også meget fine at give.